SUSANA

Hendes hus er renoveret med penge fra USA

Susanas dyrker selv kaffe, mens hendes bror og svigersøn begge arbejder i USA. Hendes bror rejste for mange år siden, og svigersønnen tog turen for et år tilbage.

Migrationen fylder meget i økonomien, i familielivet og i bevidstheden i El Coyolar. Susanas svigersøn har efterladt to døtre på syv og to år, som stadig bor i landsbyen med Susanas datter, mens han har haft job i køkkenet hos KFC og været opvasker.

Turen til USA med en ”coyote” koster mellem fire til fem tusind dollars, og det vrimler med historier om overgreb og svindel. Men der er også fortællinger om drømme, der er blevet til virkelighed, og Susanas svigersøn forsørger både familien i El Coyolar samtidig med, at han betaler af på det lån, han tog for at finansiere rejsen.

Ud af 1,6 millioner familier i Nicaragua modtager 850.000 familier penge fra relationer i udlandet. 

Hus.