ALBA

Hun sørger for bøger til børn

På byens lokale børnebibliotek sørger Alba for, at børnene kan læse og låne bøger om den lokale kultur og historie. Biblioteket har eksisteret i 12 år med midler fra Danmark. Der er ikke mulighed for ret mange fritidsaktiviteter for børn og unge i El Coyolar, hvor det mest er radio, TV og mobiltelefoner, der optager fritiden.

Børnebiblioteket er drevet af den nationale organisation ”Libros para el Niño”, der betyder ”bøger til børn”. Organisationen sørger for at skaffe nye bøger og reparere de gamle, og den driver et forlag, som har fokus på den lokale kultur og historie.

Børnebiblioteket samarbejder med de lokale folkeskoler, hvor børnene går fra 0. til 6. klasse. Formålet er at stimulere børnenes lyst til at læse.

Alba har passet biblioteket i seks år. 

Et af børnene på biblioteket viser en af billedbøgerne.