Kaffe som kulturelt fænomen

Kaffedrikning er på mode med mange nye typer kaffe og mange nye måder at tilberede kaffe på.

Men i Danmark er kaffedrikning i høj grad også en kulturelt fænomen med dybe og forgrenede rødder. Kaffe signalerer venskab, fordragelighed, dialog, ædruelighed og hygge.

At byde på kaffe er at signalere åbenhed og interesse. ”Vil du indenfor til en kop kaffe?” eller ”Skal vi drikke en kop kaffe en dag?” er en invitation til samvær og en anerkendelse af den, som bliver spurgt.

Det er ikke intimt at drikke kaffe sammen, men det er et udtryk for gensidig respekt. 

Kaffe inspirer til åbenhed og samtale. Der sættes kaffe på bordet, når vanskelig emner diskuteres og når der skal tages ved (jordmoderkaffe).

Kaffe og kirkelivet i Danmark

I dansk kirkehistorie har kaffedirkningen tilbage til industrialiserings begyndelse været en del af den aktivistiske del af kirkens modsvar på en alkoholiseret social kultur.

Etablering af kaffestuer, kaffevogne og alkoholfrie restauranter og hoteller var været en del af kirkens aktiviteter i forsøget på at skabe et alternativ, typisk til arbejderbefolkningen i byerne.

I dag er kaffe i kirken ikke alternativet til alkohol, men en del af den mere folkelige forståelse af kaffedrikningens kulturelle betydning.

Efter gudstjenesterne er kaffen i våbenhuset eller i sognehuset anledning til, at menigheden kan tale med hinanden på kryds og tværs.

Kirkekaffe bliver også spøgende kaldt for Folkekirkens tredje sakramente. 

Kaffe og bønderne i den tredje verden

Da udviklingsbistanden begyndte af fokusere på bøndernes adgang til markedet og mulighed for at få en fair pris for deres varer fik kaffe fra begyndelsen af en helt særlig status og rolle.

Kaffe er et produkt, som alle kender og mange bruger dagligt, og som de fleste har et positivt forhold til. Man starter dagen med en kop morgenkaffe, og ”Livet er ikke det værste man har, om lidt er kaffen klar.”

Navlestrengen til den tredje verden går for de fleste gennem kaffebønderne arbejde.

Samtidigt er kaffe også en afgrøde, som i en hvis udtrækning bliver produceret af mindre bønder i fjerntliggende bjergområder, hvor der ikke er nogle oplagte stordriftsmuligheder. Her kan selv de mindste være med.

Kaffens ”treenighed”

Med billede af mig selv med min kaffekop, min nabo (eller: næste), som jeg drikker den med, og kaffebonden, som bliver velbetalt og respekteret for sin produktion, så kan man næsten tale om en kaffens ”treenighed”.

Det er billedet af mig selv, som både nyder jordens gode gaver (kaffen), men som også er bevidst om min ansvar over for min næste, både nærved (min nabo) og langt væk (kaffebonde).

Kaffens dogmatik er både afvæbnende (”Jeg bidrager til redde verden ved at drikke en god kop kaffe”). Hvor svært kan det være? Men sætter også fokus på, at du kan handle i den verden, der både er meget lokal og meget lokal – og meget indviklet og meget enkel.

Hvor meget bedre kunne verden ikke blive, hvis flere - både venner og fjender, kendte og fremmede – satte sig sammen og drak en kop kaffe.