KIRKE OG KAFFEDERFOR KIRKEKAFFEFILM OG FOREDRAGSTøTTERNEKAFFEDYRKERNEKONTAKTK
Kaffedyrkerne
Landsbyen
Landsbyens folk
Postkort
Kirkeliv
Om kaffeproduktion
Fattigdommens rødder
Andelsforeningen "Håbet"
Kvindebanken
Cecocafen

Kaffedyrkerne



Kirkekaffe kommer fra det nordlige Nicaragua – et bjergrigt område, hvor der dyrkes meget og god kaffe. Omgivelserne kan man bestemt ikke klage over. Naturen er helt overvældende. Livet er hårdt og primitivt, set med vores øjne, selvom der også er meget at glæde sig  over. Bl.a har flertallet et meget aktivt trosliv. 

En bondefamilie er tit stor med mange slægtninge, som en tid af året bor i familiens hus på landet eller i landsbyen. Nogle går i skole eller studerer på deltid. Mange er flyttet ned til de større byer, og mange har søgt lykken som (ofte illegale) indvandrere i Costa Rica og USA, hvorfra de kan sende penge hjem. Læs mere om byen og dens folk ved klikke på knapperne til venstre.


Vejene i bjergene er elendige. Det gør jorden billig, men betyder også, at bønderne lever isoleret, og måske bliver glemt lidt af udviklingen. Det gælder også  bønderne i El Coyolar.  Samtidig går udviklingen i Nicaragua langsomt. Politisk uro og korruption er nogle af årsagerne – de skæve forhold på verdensmarkedet for bl.a. kaffe er et andet. Læs om fattigdommens sammenfiltrede rødder ved at klikke på knappen til venstre.   

Kaffen er den afgrøde, der giver flest kontanter da den kan sælges til det internationale marked. I gode år er der penge til tøj, udstyr, forbedringer af huset og investeringer i produktionen. I dårlige år er der som regel kun midler til at afdrage på den gæld, som er oparbejdet igennem året til dagligvarer som stegefedt og olie, sæbe, salt, sukker, medicin, reb, macheter og andre mindre redskaber.

En stor del af kaffen kommer fra bønder, som kun har ca. 5 hektar til rådighed.  Ofte er kun en mindre del tilplantet med kaffe. Kaffedyrkning er  arbejdskrævende, og det tager lang tid før den giver udbytte. Læs mere om kaffeproduktionen ved at klikke på knappen til venstre.