Programbestyrelsen
Kirkekaffes programbestyrelse i Nicaragua består af repræsentanter fra Kirkekaffe, CECOCAFEEN og La Esperanza. Bestyrelsesmøderne finder sted i CECOCAFEENs kontor i Matagalpa. Matagalpa ligger mellem El Coyolar og hovedstaden Managua. Her kommer Kirkekaffes repræsentant fra, så det er et naturligt sted at mødes. Det er programbestyrelsen, som bestemmer, hvordan de ekstra indtægter fra salget af Kirkekaffe skal fordeles. Bestyrelsen er sammensat på en måde, der sikrer både lokalkendskab og uafhængighed. Kirkekaffes repræsentant, Gloria Carrion, har mange års erfaring med bistandssamarbejde mellem Danmark og Nicaragua, og har desuden et stort kendskab til området og dets folk.
Kirkekaffe i La Esperanza
Arbejdet med kirkekaffe i Nicaragua tager sit udgangspunkt i La Esperanza, hvor den Sociale Kommision, i samarbejde med Kommisionen for Uddannelse, identificerer nye projekter og evaluerer projekter, som enten er i gang eller afsluttet. La Esperanza laver månedlige rapporter til internt brug, og en gang i kvartalet mødes bestyrelsen for at diskutere kvartalsrapporterne.
Eddy hjælper Ligia og Sucena med deres kvartalsrapport. Fra venstre: Antonio, Sucena, Eddy, Ligia.
Ligia Villareyna er ansat som Social Promotor i La Esperanza og er ansvarlig for de rapporter, som bliver diskuteret i bestyrelsen. Ligia arbejder tæt sammen med den Sociale Kommision og med Sucena, som er La Esperanzas bogholder. Både Ligia og Sucena sidder med ved bestyrelsesmøderne i Matagalpa. Den Sociale Kommision er repræsentateret ved Antonio Laguna Sequeira, som samtidig er bestyrelsesmedlem. I den sociale kommision modtager man ansøgninger om stipendier fra studerende. Kommisionen kommer selv med forslag til sociale projekter. Såkaldte samfundsledere, som bliver valgt demokratisk, kommer også med forslag. Man arbejder meget med Kirkekaffe i La Esperanza. Selvom alle involverede synes, det er spændende, så synes de til tider også, det er svært at leve op til de danske krav. Nogen i La Esperanza har en uddannelse, men de fleste er bønder med kort skolegang. Derfor hjælper Eddy, som er uddannet økonom, kooperativet med at lave deres rapporter for at sikre at de bliver godkendt i Danmark.
Til bestyrelsesmøde i Matagalpa
Det er omkring bordet i CECOCAFEENs mødelokale i Matagalpa, at kirkekaffens bestyrelse diskuterer kirkekaffe. Man starter som regel med nogle timers møde, hvor man behandler evalueringen af projekter og stipendier. Efter den første del, spiser man frokost. Frokosten består typisk af kotunge eller kylling, ris og bønner. Under mødet drikker man kaffe, men til maden drikker man den lokale røde sodavand Rojita. Efter frokosten begynder bestyrelsen på den anden del af kvartalsrapporten, som beskæftiger sig med forslagene til nye projekter.
Kirkekaffes programbestyrelse i Nicaraga holder møde
Under mødet kommer bestyrelsen med forslag til ændringer og forbedringer. Godkender bestryelsen forslagene til nye stipendier og sociale projekter, sendes forslagene til Danmark for endelig godkendelse i Kirkekaffens Støtteforening. Godkender bestyrelsen ikke forslagene, bliver de ændret på mødet eller hjemme i El Coyolar.