Derfor Kirkekaffe
Ca. hver tredje krone, der betales for en pose Kirkekaffe, går tilbage til bønderne. Det er op til 15 gange så meget som bondens andel af en pose tilbudskaffe i supermarkedet. Det er også ca. dobbelt så meget som den fair-trade kaffe, man kan købe i supermarkedet fra de almindelige kaffefirmaer.
Den mere jævnbyrdige fordeling af indtægterne ved kaffesalget er et vigtigt argument for at købe Kirkekaffe, men vi har et par mere til nærmere eftertanke. Læs under ”De gode grunde”. Læs mere om, hvem der tjener hvad under ”Kirkekaffehandel”, og læs mere om den ”normale” kaffehandel under ”Slavekaffehandel”.